Lydlove

En måde at undersøge sprogs historie er gennem brugen af lydlove. Lydlove er regler for, hvordan sprog har ændret sig igennem tiden. Dette er nyttigt når man forsøger at bedømme et sprogs oprindelse, da ord der i første omgang måske ikke ligner hinanden gennem brugen af lydlovene pludseligt kan vise sig at være afledt af hinanden. Jacob Grimm, en tysk lingvist beskrev i 1822 de ændringer i Proto-Indo-Europæisk der senere blev kaldt Grimms lov. Disse lydlove bliver stadig brugt af sprogforskere i dag, og kan sammenfattes i 3 regler.

Jacob Grimm

Grimms lov

p, t, k          -> f, θ*, h

b, d, g          -> p, t, k

bh, dh, gh:          -> b, d, g

*det fonetiske symbold for "th"-lyden i det engelske "three"

Med udgangspunkt i disse love kan sprogforskerne nu arbejde bagud i et forsøg på at afdække hvorvidt ord stammer fra Proto-Indo-Eutopæisk. Disse rekonstruktioner af ords oprindelse kan findes i en etymologisk ordbog. Hvis vi med udgangspunkt i den første lydlov om at p bliver til f, slår op under "fisk" i en etymologisk ordbog, kan vi se at det danske ord "fisk" stammer fra det fællesgermanske "fisk" der igen stammer fra det indoeuropæiske "pisk". Grimms lov kan altså her forklare hvorfor ordet "pisk" blev til ordet "fisk", og samtidig fastslå dansk som indoeuropæisk, da dansk jo netop har fulgt en lydlov for indoeuropæiske sprog.